3-dages internatkursus med Eva Hildebrand og Anya Loinsworth
I denne workshop vil vi undersøge, hvordan neutral iagttagelse er en hjælp til de specielle vanskeligheder der opstår, når vi arbejder med klienter som er blevet skadet i deres tilknytningsevne. Alvorligt omsorgssvigt i barndommen, såsom psykiske, fysiske og seksuelle overgreb, danner en disorganiseret tilknytning med dissociering som primær forsvarsmekanisme. Da overgrebene ofte er begået eller accepteret af et menneske, som barnet naturligt søger som en tryg person, bliver det uløselige dilemma, hvor og hvornår det er muligt for barnet at føle sig tryg. Ofte bliver omsorg og kærlighed blandet med angst, så selve det at opleve omsorg bliver en del af det hologram som traumet er - og udløser dissociering.
Tilknytningsterapien bliver derfor en helt essentiel del af terapien. Det er terapeutens evne til at udholde dette paradoks i relationen, som får afgørende betydning for skabelsen af nye tillidsspor i klienten. Opmærksomhed på overføringen, modoverføringen og den projektive identifikation bliver vigtige temaer i den terapeutiske proces.
Her kan terapeutens arbejde med vidnemeditation (neutral iagttagelse) blive en vigtig hjælp til:
1) At blive bevidst om egne tanker, følelser og kropslige sansninger i kontakten med klienten, uden nødvendigvis at skulle handle på dem
2) At mærke klientens følelser som de udspiller sig i relationen
3) At mærke kvaliteten i den gensidige relation som opstår mellem klienten og terapeuten både fra øjeblik til øjeblik og som en tilstand.
Terapeutens nervesystem bliver det som klientens nervesystem forsøger at tilpasse sig. Når terapeuten holder en vidende neutralitet, kan dette opfattes af klienten som tillid og måske kærlighed. Det vil sige, at terapeutens arbejde med tilknytning og neutral iagttagelse er træning i at tilknytte sig klienten og samtidigt adskille egne tilknytningstemaer i forhold til klienten.