Uddannelsen bygger primært på et psykodynamisk og systemisk grundlag.
I forståelsen af personlighedsudviklingen er objektrelationsteorierne, Daniel Sterns teorier om spædbarnets interrelationelle univers, og tilknytningsteorierne grundlæggende.
Som reference til forståelse af dynamikken i dysfunktionelle familier og af hvordan destruktive mønstre kan udvikles som den mest konstruktive beskyttelse af individets ”sande selv” undervises i systemiske teorier og i at anvende positiv reformulering som metode. I forståelsen af det relationelles betydning for udviklingen af personligheden og for at få viden om hvordan alvorligt omsorgsvigt påvirker individets relationelle evner inddrages de sidste 15 års landvindinger indenfor neuroaffektiv hjerneforskning.
Der undervises i forståelsen af hjernens udvikling i samspil med omsorgsgiveren og med karakteren af tilknytning (neuroaffektiv udvikling). Den neurologiske forståelse er derfor også en integreret del af undervisningen i de emotionelle tilstande som bliver til personlighedsstrukturer. Dette ses f.eks. i udviklingen af offer, krænker og frelserstrukturer i personligheden.
En integreret og central del af undervisningen handler om afklaring og udvikling af klienternes tilknytningsmønstre, og her fokuserer undervisningen på at de studerende opnår færdigheder i at arbejde med udvikling af klienternes emotionelle selvregulering (mentalisering) som et vigtigt element i forløbet (f.eks. hos borderline strukturerede klienter).
Centralt her er undervisning i den neuroaffektive udvikling som beskrevet af Bruce Perry, undervisning i udviklingstraumer og PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse) og i den emotionelle selvregulerings udvikling som beskrevet hos Alan Schore. Den systemiske teori er central i forhold til vores forståelse af familieterapi og af gruppedynamikker, og Yaloms fire eksistentielle grundvilkår indgår i sorgterapien. Undervisningen i tab og traume er tilrettelagt med afsæt i Marianne Davidsens Nielsens og Nini Leicks bog: ”Den nødvendige smerte”. I denne undervisning får den studerende mulighed for at arbejde med egne tab og traumer, og for at få en dybere forståelse af komplicerede tab og traumers betydning for menneskers udviklingsprocesser. Der er 2 terapeuter til stede på dette modul. Der arbejdes ligeledes mere målrettet med kompliceret sorg i modulet omkring depressioner.
Mange terapier indeholder også en sorgproces. Målet med en terapi, i forhold til mange af målgruppens klienter, er bl.a. at gøre det muligt for klienten at kunne komme ind i en sorgproces over tabet i familien, men da der ofte er komplicerede traumer må vægtningen mellem selve traumet, den ofte emotionelle ustabile personlighedsstruktur og sorgprocessen prioriteres. Her er forladthedstraumet vigtigt.
Det er vores erfaring, fra vores mangeårige beskæftigelse med området, at der i mange sammenhænge ikke, eller kun i utilstrækkelig grad, arbejdes med behandlernes egen tilknytningsevne og neuroaffektive udvikling, og med at en sådan udvikling er en nødvendig basis for at klienterne kan udvikle sig. En opvækst i familier med voksne/omsorgspersoner som selv ikke har en sådan selvregulering, som er normen i familier med omsorgssvigt, er en af de dybeste årsager til mange af de problemstillinger som disse familier lever i og med.
Vi er ikke en familieuddannelse, men har alligevel et modul om familiebehandling og to af vore lærere har mange års erfaring med familiebehandling af omsorgsvigtende familier. På familiebehandlingsmodulet bliver der ud over den teoretiske undervisning trænet i arbejdet med dysfunktionelle familier og med metoder hvor der arbejdes med reflekterende team. Her bygger end del af undervisningen på Noel Larsons systemisk funderede familietypologi. En typologi der giver anvisninger på hvordan prognosen for de forskellige personlighedsstrukturer er og på hvilken terapeutisk intervention der kan skabe en forandring.
Eva Hildebrand har i Danmark været med i udviklingen af forståelse og behandlingsmetoder for mennesker, der har været udsat for alvorlige overgreb og omsorgssvigt. Hun har i mere end 30 år lavet uddannelser med det sigte at udvikle arbejdet med disse klientgrupper. Eva Hildebrand har gennem sit arbejde haft nær kontakt med psykolog ph.d. Noel Larson, som er en af pionererne i USA inden for forskning og behandling af incest, PTSD og arbejde med personlighedsforstyrrelser som depression, border line m.m..
Noel Larsson underviser og superviserer fortløbende lærerstaben på Hildebrand Instituttet. I disse år specielt med fokus på neuropsykologi og her specifikt i 2012 og 13 i menneskers mange måder at dissociere på, og i hvordan professionel viden om disse forskellige former for dissociering kan medvirke til mere målrettede interventioner, og dermed til forbedringer af behandlingsresultaterne i terapien.
En grundlæggende forståelse i Noel Larsons og Eva Hildebrands arbejde med omsorgsvigt og traumer er positiv reformulering og dermed at se omsorgssvigtede menneskers ofte meget destruktiv adfærd som personlighedens tillærte bedste måde at beskytte sig på. Det medfører en forståelse af at den destruktive adfærd også har en positiv funktion, nemlig som klientens måde at sikre sig mod uudholdelige følelser på. I den positive reformulering formidles det til klienten, at tilsyneladende destruktiv adfærd har været nødvendig for den psykiske overlevelse, og en sådan oplevelse af forståelse kan være afgørende for den terapeutiske alliance og dermed for det videre terapeutiske forløb.
I analysen af familiedynamikker, og for at få et indledende blik for hvad der er på spil, anvendes ofte offer-krænker-frelsertrekanten. Modellen stammer oprindeligt fra Bernes bog: ”Games People Play”, men som den anvendes på uddannelsen, er modellen inspireret af Noel Larson. Hun anvender den i forhold til analyser af familiemønstre, hvor et eller flere medlemmer er præget af personlighedsforstyrrelser.
Personlighedspositionerne i modellen udgør sammen med den emotionelt ustabile personlighed, de fire grundpersonligheder som behandles indgående på uddannelsen. Disse 4 måder at fungere på finder man som træk hos alle almindeligt velfungerende mennesker. Hos mennesker med personlighedsforstyrrelser er disse måder at fungere på blevet gennemtrængende og invaliderende måder at være til på.
Offerpersonligheden finder man hos personer som har vanskeligt ved at mærke og udtrykke egne behov og følelser. En sådan person har svært ved at sætte grænser, bliver ofte overvældet af sine følelser og repeterer igen og igen et mønster, hvor hun kommer til at føle sig magtesløs og forkert.
Krænker personligheden finder man, som betegnelsen antyder hos mange krænkere. De kan ofte have svært ved at etablere tætte relationer til andre mennesker. De fraspalter og fortrænger væsentlige dele at følelseslivet, specielt de dele som har at gøre med sårbarhed og afhængighed. Hårdt presset vil en sådan person dissociere. Handlinger og planer, som mestendels tjener egne interesser, udtrykkes ofte med stor impulsivitet.
Overachiever personligheden, svarende til frelserpositionen i trekanten, er kendetegnet ved, at det er lykkes at indkapsle tidlige oplevelser af omsorgssvigt. Det er en personlighed som udadtil ser ressourcefuld og veltilpasset ud, og som er optaget af andres velbefindende. Optagetheden af andre menneskers behov og følelsen af hele tiden at skulle yde, dækker imidlertid over en bagside, hvor egne behov ikke registreres.
Den emotionelt ustabile personlighed (border line personligheden) er præget af meget svingende følelser. Verden opleves sort og hvid, og det som ikke kan accepteres hos en selv projiceres ud i ofte kraftfulde konflikter. Denne gruppe vil ofte forsøge at forholde sig til smertefulde følelser ved hjælp af acting out og af at skabe konflikter.
Personlighedstyperne ser vi som gode arbejdsredskaber der giver præcise og virksomme retningslinjer for behandlingskontakten. Der vil blive undervist og trænet i at genkende, forstå og intervenere overfor disse personlighedsstrukturer.
PROCESARBEJDET
Gennem hele uddannelsen vægtes det stærkt at undervisningsindholdet reflekteres i de studerendes eget liv. Det er vores grundholdning, at de studerende skal kende sig selv, egne personlighedsstrukturer og grundlæggende besværligheder for at kunne håndtere klientkontakten uden for voldsomme projektioner og modoverføringer. Det betyder at der forventes en villighed og nysgerrighed fra de studerendes side til at dele egne erfaringer, følelser og tanker med såvel undervisere som studiekammerater. Hensigten er at teorien, forståelsen og arbejdsprocessen i det indre kommer til at hænge sammen.
AFTENGRUPPER/REFLEKSIONSGRUPPER
De studerende vil gennem hele uddannelsen være i faste aftengrupper etableret af underviserne (de forstås ikke som familiegrupper). Det er i aftengrupperne en del af integrationsarbejdet omkring undervisningen foregår. Vi lægger stor vægt på disse grupper, som er stedet hvor man sammen kan se på hvordan dagens undervisning har berøring med egne temaer fra egen familieopvækst. Grupperne har specifikke regler for gruppemedlemmernes interaktion med hinanden, med fokus på at være hjælpere til den enkeltes egen refleksion og at man ikke er hinandens terapeuter her. Familie genogrammet bliver brugt når det er relevant som hjælp for den enkelte. Da undervisningen altid foregår som internat, er vi altid til stede og kan inddrages for hjælp og støtte hvis der skulle opstå problemer i grupperne. Det er vores erfaring at megen klarhed omkring egne problematikker opstår i denne trygge sammenhæng. Aftenens arbejde bringes efter den enkeltes behov ind i næste morgens plenum, hvor det kan blive genstand for undervisning eller mere personligt arbejde med en lærer.